Latissimus dorsi
Hvad: Latissimus dorsi udtales som la-tis-si-mus dår-si er en stor, bred triangulær muskel, som sidder over hundens ryg.
Hvor: Musklen haLatissimus dorsir udspring ved brysthvirvler, lændehvirvler og ribben. Musklen hæfter ved hundens overarmsknogle (humurus). Musklen er det, der kaldes vægtbærende, samtidig med, at den sørger for at bøje skulderen, så hunden opnår fremdrift.
Potentielle skader: Latissimus er en virkelig stor muskel og derfor er der forskellige potentielle skader, som kan opstå. Når din hund løber, bruger den Latissimus Dorsi på fuld drøn. Udover at en løbetur kræver en stærk og velholdt Latissimus, så belaster løb også din hunds led. Derfor skal de løbeglade være særligt opmærksomme her, for at undgå overbelastninger.
Hvis der er problemer med Latissimus dorsi, kan du mærke en stivhed i skuldrene og bag skulderbladet. Du vil ikke kunne regne med at en skade i denne muskel viser sig tydeligt ved f.eks. halthed. Begyndende problemer med Lasissimus kan eksempelvis gøre, at din hunds skridtlængde forkortes, uden at du kan se det med det blotte øje. Desværre opdager de fleste først problemer med denne muskel, alt for sent.
Behandling: Behandling af skader i eller omkring Latissimus dorsi afhænger af om skaden er akut eller kronisk og hvilken grad af skade, der er tale om. Jo hurtigere skaden behandles, jo hurtigere vil problemet kunne løses, så hunden kan vende tilbage til sit almindelige aktivitetsniveau.
Akutte skader i denne muskel behandles ofte med hvile, kuldeterapi og laserterapi.
Er der tale om en subakut skade (en gammel skade 6 dage eller ældre) vil behandlingen ofte bestå i laserterapi, for at øge blodtilstrømning og heling af det skadede væv samt en kombination af passive og aktive stræk og fysioterapi.
Det skal lige siges, at det altid vil være bedst at forebygge skader, så er du i tvivl om din hund kan have problemer, er det altid vigtig, at du får den tjekket hurtigst muligt – det giver de bedste betingelser for et godt forløb.
Er du i tvivl om din hund har muskelsmerter? Book tid til et fys-tjek her