Genoptræning af hund og kat
Genoptræning af hund og kat efter en skade eller operation, er essentielt for at opnå det bedste resultat. Vi kan hjælpe dig med genoptræning efter f.eks. korsbåndsoperation, patella luxations operation, operation for diskusprolaps eller operation efter frakturer (brækkede knogler).
Vi kan også hjælpe dig med genoptræning, hvis din hund eller kat har fået konstateret HD (hofteledsdysplasi). Her er den skånsomme muskelopbyggende træning særlig vigtig.
Genoptræning starter altid med en gennemgang af dit dyr og laser efter behov. Herefter du vil få udleveret en træningplan, som vi sammen gennemgår. Et genoptræningforløb indeholder 6 eller 10 konsultationer af 45 min.
Fleksible træningsprogrammer
Ved et genoptræningsforløb skræddersyr vi træningsprogrammer baseret på den individuelle hunds behov, alder, og sundhedsstatus. Vi gennemgår programmet sammen før det udleveres og du har altid mulighed for at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Du kan finde alle priser på behandlinger og forløb her
Det kan være svært at spotte om din hund har smerter. Men vær opmærksom hvis din hund: Går pas gang, stiller sig skævt, når den står stille, snubler, har skæv haleføring, virker øm ved berøring, ryster på hovedet, har asymmetrisk krop, har svært ved at rejse sig, sidder skævt, trækker under gåture, har knæskalslåsning (hinker), virker nervøs eller udviser aggressivitet overfor andre dyr eller mennesker.