Beskrivelse
Perfekt til balancetræning for både hunde og mennesker
80 cm lang og 50 cm høj
Pumpe medfølger ikke
Denne aflange balancebold, ofte kaldet en peanutbold eller dobbeltbold, er et fremragende redskab til både hundetræning og menneskelig balancetræning. Den luftfyldte form gør den alsidig og giver mulighed for en bred vifte af øvelser, der styrker både balance, stabilitet og muskelkontrol.
Effektiv helkropstræning for din hund
Balancetræning med en peanutformet bold aktiverer hele hundens krop. Du kan lade hunden stå, sidde eller ligge på bolden – eller variere øvelserne med to poter på bolden og to på gulvet. En udfordrende, men gavnlig øvelse er fx at lade hunden placere forpoterne på bolden og bagpoterne på en lav balancepude, så den kan lave “puppy squats”.
En anden god øvelse er at få hunden til at skifte mellem stående og liggende positioner på bolden – det kræver både styrke og kontrol. Der findes utallige måder at træne på med denne peanutbold!
Optimal støtte og sikkerhed
Den aflange form gør det nemmere for hunden at finde stabilitet sammenlignet med en klassisk rund balancebold. Samtidig kan du stå tættere på din hund, hvilket gør det lettere at støtte og stabilisere bolden under træningen. Det er vigtigt, at hunden har nok plads til at stå uden at bøje ryggen, og at bolden holdes på plads for at undgå, at hunden glider af.
Sensorisk stimulering for bedre greb
Den orange balancebold har bløde sensoriske pigge, der giver ekstra stimulering af poter og trædepuder. Piggene sikrer også et bedre greb, så hunden står mere stabilt. Bolden er fremstillet af PVC (vinyl) og er fri for ftalater, latex og BPA.
For at sikre, at bolden har den rette størrelse til din hund, skal du måle afstanden mellem dens for- og bagpoter, mens den står på gulvet. Hvis afstanden er under ca. 45 cm, vil denne størrelse være passende.
Pumpe købes separat
STØRRELSE OG FARVE
80 cm lang og 50 cm høj
Farve: Orange
Max 120 kg
Land: Italien
Balancetræning er langt mere krævende, end det ser ud! Musklerne arbejder hårdt, og det kan være udmattende for din hund, så vi anbefaler korte træningspas med pauser.
Hvis din hund er i genoptræning efter en skade, bør du konsultere en professionel behandler eller anden relevant fagperson, før du går i gang med træningen.